Branäs åbner den 13. december. Store investeringer er gjort
I weekenden den 13. til 15. december indledes skisæsonen i Branäs i Värmland. Inden den nye sæson er foretaget en række investeringer og forbedringer i det børnevenlige område.
Blandt andet er investeret i endnu bedre sneproduktionssystem, og ambitionen er at åbne områdets eneste sorte piste, Gerremobranten, endnu tidligere end den rekord der blev sat sidste sæson ved åbning den 31. december. Gerremobranten er af mediet Freeride kåret til den tredjebedste piste i Sverige.
Desuden er den blå piste Långsvängen forlænget så den kan følges hele vejen fra toppen af området og til Gondoltorget. Tidligere sluttede pisten i Mattesdalen. Der er blevet lavet bedre bilvej mellem Soltorget og skiudlejningen på toppen af området. Der er opsat nye liftkort- og nøgleautomater for at forbedre servicen, der gør det hurtigere og lettere at afhente liftkort og nøgle døgnet rundt.
Der bliver comeback til den populære skicrossbanen i Mattesdalen og dermed mulighed for træning og adrenalin i kroppen. Der vil blive lavet nye grillpladser og saftboder og desuden vil Stiga Snowracer land blive en del af børneområdet, der laves bag restauranten Ladan.
Branäs har til den nye sæson desuden opgraderet skiudlejningen med en ny topmoderne slibemaskine, der højner kvaliteten og kapaciteten af perfekte slebne ski.