SkiStar tilbyder snegaranti
Den største udbyder af skirejser i Skandinavien, SkiStar der står bag Sälen, Åre og Vemdalen i Sverige samt Trysil og Hemsedal i Norge tilbyder en snegaranti, der giver mulighed for at ændre rejsen eller få pengene tilbage, hvis ikke et garanteret antal pister er åbne.
Hos Skistar garanterer de som minimum:
Sälen – 15 pister åbne i alt i Lindvallen, Högfjället, Tandådalen og Hundfjället.
Åre – 10 pister åbne i alt i Duved, Åre by og Björnen.
Vemdalen – 8 pister åbne i alt i Björnrike, Vemdalsskalet og Klövsjö/Storhogna.
Hemsedal – 9 pister åbne.
Trysil – 10 pister åbne.
Hvis ikke de kan opfylde den alpine snegaranti, kan du aflyse eller afbryde dit ophold og få pengene tilbage indtil kl. 11.00 dagen efter ankomst.