Skistar

SkiStar forbereder sig på at tage imod danskerne til sommer

Massevis af danskere tog nordpå for at stå på ski hen over vinteren. Faktisk har SkiStars fjelddestinationer, Sälen, Vemdalen og Åre i Sverige og Trysil og Hemsedal i Norge, aldrig haft så mange danske gæster som denne vinter. Men de skandinaviske fjelde er ikke kun en rejse værd om vinteren. Om sommeren er der lige så mange aktivitetsmuligheder, og SkiStar har investeret massivt i sommersæsonen med aktiviteter for familier. Særligt svenske Sälen og norske Trysil er populære blandt danskerne om vinteren, og de har også masser af sommeraktiviteter, som hele familien kan have det sjovt med.

Denne vinter har danskere nærmest valfartet til SkiStars skidestinationer. Sammenlignet med sidste vinter lander stigningen i antal danske gæster på hele 24 procent. Særligt svenske Sälen og norske Trysil har haft store stigninger i antallet af danske gæster. Dette bekræfter ikke blot destinationernes popularitet og en ny bevægelse nordpå, det afspejler også danskernes stigende krav til snesikkerhed og ønsket om mange familievenlige faciliteter, som netop tilbydes i Sälen og i Trysil. Spørgsmålet er nu, om danskerne har fået øjnene op for de mange sommeraktiviteter, som fjelddestinationerne også tilbyder, og om dansker-boomet dermed fortsætter ind i sommermånederne?

“Vi håber, at både de gæster, som har været hos os mange gange tidligere, og de mange nye danske gæster, der besøgte vores destinationer denne vinter, er blevet inspireret til også at besøge fjeldene om sommeren. Vores mål er at få flere mennesker til at være aktive og nyde det fantastiske skandinaviske fjeldmiljø hele året rundt, og derfor har vi udviklet mange aktiviteter, der passer til familier. Om sommeren er fjeldenes natur mindst lige så oplagt for en aktiv ferie, hvor naturen og den friske luft giver energi og afkobling”, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Sommer hos Skistar
SkiStar har i løbet af de seneste tre år udviklet et omfattende udvalg af oplevelser for hele familien. Der er blevet investeret over 50 millioner danske kroner i aktiviteter som cykling, klatring, vinterski og nye eventyrarenaer med Mountain Coaster, en sommerkælkebane, og Mountain Tube, en rutsjebane, hvor man kører i store gummiringe. Trysil og Sälen er særligt attraktive for danske besøgende, da de ligger inden for relativt kort afstand fra Danmark.

Alle aktiviteter på et pas
Om vinteren er lifkortet eller skipasset uundværligt for skiferien, og om sommeren kan man også få alle aktiviteter på ét pas, både i Sälen og i Trysil. Med aktivitetspasset Sälenpasset og Trysilpasset får man fri adgang til stort set alle sommeraktiviteter på destinationerne, en nem måde at få mange aktiviteter for pengene.

Sommer i Sälen
Sälen er særligt velegnet til aktive børnefamilier og byder på et væld af spændende aktiviteter. Her kan man opleve alt fra masser af cykelmuligheder, udfordrende klatreparker med zipline til sjove sommerkælkebaner, Mountain Coaster eller Mountain Tube, hvor man kører i gummiringe, og så er der det underholdende badeland, Experium. Derudover kan man nyde smukke vandreture på fjeldstier, forkæle sig selv med afslappende spabade og saunaer, og udforske den smukke natur på cykelture, enten på stier på fjeldet eller i spor ned ad fjeldet, alt tilpasset nybegyndere og børn. Sommerskiløb med skiskole er også en af Sälens store attraktioner, som vender tilbage dette år. Visse aktiviteter åbner allerede 6. juni, mens alt andet er åbent fra 20. juni.

Sommer i Trysil
Trysil, der er kendt som Norges Mountainbike-paradis, tilbyder over 170 km cykelstier med naturoplevelser fra sadlen, der passer til alle aldre og færdighedsniveauer. Med muligheden for at tage liften op og vælge mellem forskellige ruter ned, er der noget for enhver. Der er også to cykelparker og forskellige cykelkurser; introduktion, bike kids camp og privat cykelguide. Cykelsæsonen åbner i Gullia 18. maj, mens andre cykel- og aktivitetstilbud åbner 20. juni. Med mere end 100 km naturlige cykelstier og yderligere 50 km anlagte cykelstier samt cykelparker og trailcykling med lifttransport er der rig mulighed for at udforske det naturskønne område på to hjul.

Hvis man i Trysil drømmer om noget helt andet end cykling, er der også sidste års store sommernyhed – et helt aktivitetsområde med Mountain Coaster, Mountain Tube, mini-gokart og hoppeborg. Denne attraktion blev hurtigt populær blandt alle børn.