Vallåsen har succes med nyt sneproduktionssystem
Hele 4800 besøgte Vallåsen den første weekend i sæsonen. Vallåsen håber på lige så mange besøgende i de kommende weekender, hvor de forventer at have alle pister åbne.
Vallåsen har til denne sæson fået nyt sneproduktionssysten, der viser sig at være en stor succes. I den første weekend i januar kunne der for første gang nogensinde åbnes med begge stolelifter i funktion.
Det nye sneproduktionssystem kan producere sne i plusgrader. Dermed er mulighederne for at få sne på pisterne meget større og der forventes mange flere åbningsdage end i tidligere sæsoner.
Maskinen til at producere sne i plusgrader blev for alvor kendt i forbindelse med de olympiske vinterlege i russiske Sochi i 2014, men efterfølgende har flere norske og svenske skidestinationer testet maskinen med stor succes. Nu er tiden kommet til Vallåsen, der grundet sin placering i det sydlige Sverige ofte kan have udfordringer med manglende minusgrader.
Husk at Vallåsen kun er 105 km fra København. Der er normalt åbnet mandag og tirsdag kl. 9:30 til 16:30, onsdag til fredag kl. 9:30 til 21:00 og lørdag og søndag kl. 8:00 til 18:00.
Læs meget mere om destinationen her.