Er du blevet hooked på alpin skiløb? Så glæd dig til VM i Åre 2019
Hvis du fulgte med i de vinterolympiske lege i Sydkorea tidligere i 2018, kan det være at du faldt over alpin skiløb. Det er en af de mest populære og traditionelle former for skiløb der findes, og denne skiløbstype dækker over disciplinerne styrtløb, slalom, storslalom, super-G og kombination.
Hvis du er gået hen og blevet vild med alpin skiløb, har vi gode nyheder. I februar 2019 afholdes der nemlig VM i alpin skiløb i den svenske by, Åre. Og selvom der stadig er et stykke tid til, kan du godt begynde at varme op til denne store skisports-event allerede nu. I denne artikel kan du derfor læse lidt info omkring byen Åre, det kommende VM, skiløbere og andre ting, du bør holde øje med.
Marcel Hirscher blandt favoritterne
Hvis du både interesserer dig for skiløb og sports betting, kan det være at du allerede nu vil danne dig et overblik over, hvilke professionelle skiløbere der er værd at fokusere på ved det kommende VM i Åre, som afholdes fra den 5.-17. februar 2019.
Som det ser ud lige nu er den legendariske skiløber, Marcel Hirscher, en af de største favoritter til at blive den samlede vinder af VM 2019. Den 29-årige østriger vandt senest guld i disciplinerne storslalom og superkombination ved vinter-OL i Sydkorea, og siden 2012 har han vundet World Cuppen seks gange i træk. Sandsynligheden for, at han kommer til at skuffe ved VM i Åre næste år, er derfor ikke ret stor. Andre mandlige favoritter til at vinde - specielt inden for slalom disciplinen - er blandt andet den norske Henrik Kristoffersen og svenskeren André Myhrer - sidstnævnte vandt OL guld i slalom i Pyongyang.
På kvindernes side er det derimod navne som amerikanske Mikaela Shiffrin og svenske Frida Hansdotter, der er de største favoritter til at vinde indenfor slalom disciplinerne. Ved OL i Sydkorea løb Hansdotter af sted med slalom guldmedaljen, mens Shiffrin blev nummer et inden for disciplinen storslalom.
Åre - Skandinaviens alpinhjerte
Den midtsvenske skisportsby, Åre, er et af Nordeuropas største og mest ideelle skiterræner som følge af den brede variation af pister, der findes i området. Stedet gør sig derfor også absolut egnet til at afholde verdensmesterskaber i de alpine skidiscipliner, og VM 2019 bliver tredje gang, at Åre er værtsby for denne event.
Allerede nu er man gået i gang med at forberede den svenske skilokation til det kommende alpin VM, der starter om mindre end et år - for eksempel arbejdes der lige nu på at forbedre kvaliteten af pisterne og pistmaskinerne.
Selve byen Åre er en lille, men charmerende landsbyflække i regionen Jämtland, der byder på en hyggelig atmosfære og typisk svensk vinteridyl. Hvis du vælger at rejse til Åre i forbindelse med VM, kan du derfor ikke kun glæde dig til at følge med i professionelle skidiscipliner, men også til at slappe af i de friske naturomgivelser og nyde synet af de smukkeste snelandskaber.