Ny lift giver flere besøgende hos Hemavan
Destinationen Hemavan har efter opførelsen af ny lift øget antallet af besøgende med 28 procent.
I sæson 2017/2018 har destinationen Hemavan investeret omkring 75 millioner svenske kroner i blandt andet en ny gondollift. Liften blev indviet i starten af december, og er fra start blevet en succes.
Totalt er antallet af unikke gæster hos Hemavan i denne sæson frem til nytår øget med 28 procent.
“Vi håbede på en stor vækst i antallet af gæster som følge af de store investeringer, men at væksten skulle blive så stor havde vi ikke forestillet os”, forklarer Thomas Ringbrant fra Hemavan Alpint.
Liften indeholder 17 gondoler med plads til otte personer. Desuden har liften 51 stolevogne og har i alt en kapacitet på 2544 personer i timen. Liften er 1520 meter lang og har en faldhøjde på 326,5 meter. Rejsetiden er på 5 minutter.
Læs mere om Hemavan her.