Branäs

Ny bookingrekord i Branäs


Branäs i Värmland har startet 2025 på et rekordniveau. I flere uger i træk har anlægget slået tidligere rekorder i antal overnatninger, og allerede nu er den tidligere rekordsæson 2022/2023 er blevet overgået. Den største stigning 7så de i løbet af julen og nytåret, hvor flere og flere vælger at fejre sammen på skiløjperne.

“Jule- og nytårsferien var en sand succes. Vi ønsker at skabe et sted, hvor du kan efterlade stressen derhjemme, men stadig tage del i julens alle traditioner. I julen arrangerer vi blandt andet, at man kan booke julemanden til at komme i sommerhuset, en gavejagt til børnene og en klassisk julebuffet til at slutte dagen af med i vores restauranter,” siger Mikael Elford Ivert, kommerciel chef hos Branäsgruppen.

Fra uge 52 til uge 10, med undtagelse af to uger, har Branäs haft flere overnattende end nogensinde før. Og sæsonen er langt fra slut.

“Skisæsonen varer indtil påske! Vi har flere uger tilbage med skihygge, tid sammen og vinteraktiviteter, inden vi runder af”.

Masser af aktiviteter i Påsken
Nu ser Branäs frem til det næste store højdepunkt – påsken, som også markerer afslutningen på en lang og succesfuld sæson. At fejre påske på skipistern er en voksende tradition i Branäs. Kombinationen af forårssol, snesikre pister og sjove påskeaktiviteter tiltrækker hvert år flere gæster.

“Påsken er en magisk tid på året. Du får det bedste fra flere verdener – vidunderligt forårsskiløb, udendørs siddepladser i solen og traditioner som påskeægsmaling med Björnbusarna og sildefrokost i hytten”, siger Mikael Elford Ivert.

I påskeferien er Branäs fyldt med aktiviteter for hele familien. Blandt andet er det årlige påskeæg malet af sne, og børnene kan hygge sig med ansigtsmaling, tegnebrætter udendørs samt børnenes afterski og Björnbusecupen ude på pisterne. Sæsonen slutter den 21. april.