Hemavan/Tärnaby

Ny skibus i det nordlige Sverige gør destination mere tilgængeligt

Skidestinationen Hemavan Alpint præsenterer sammen med Book North Travel og Polar Tours en spændende nyhed for bjergentusiaster, der ønsker at rejse bæredygtigt og billigt til Hemavan denne vinter.

Lørdag den 25. januar er den første bustur i den nye satsning på skibus, som Hemavan Alpint og Polar Tours gennemfører sammen med det fælles salgs- og produktselskab Book North Travel. Dette initiativ markerer starten på mere bæredygtige og nemme rejser mellem Norge og Sverige med det formål at gøre Hemavan og Helgeland tilgængelige for flere mennesker at besøge.

“Dette er et første skridt i at etablere mere bæredygtige rejser til og fra Hemavan, samtidig med at Hemavans fantastiske bjergområde bliver tilgængeligt for flere at opdage. Mo i Rana, Mosjøen og Sandnessjøen er vores første destinationer og vores mål er på sigt at kunne tilbyde flere rejseperioder og destinationer i både Norge og Sverige. Vi håber også, at vores besøgende og lokale beboere i Hemavan i fremtiden vil kunne rejse til den smukke Helgelandskyst med bus”. Det siger Pontus Lindh, marketingchef hos Hemavan Alpint.

Vidar Spørk er General Manager hos Polar Tours og siger sådan her om muligheden for at transportere gæster over grænsen denne vinter:
“For os handler det om at tilbyde en helhedsoplevelse, hvor rejsen er lige så behagelig som oplevelsen på stedet i Hemavan. Det ser vi som en måde at styrke den grænseoverskridende turisme mellem Helgeland og Hemavan, og vi glæder os til at byde rejsende velkommen ombord på vores busser til vinter”.

Tidsplan for skibussen: Lørdage 25. januar – 3. maj
Lige uger: Start i Mosjøen kl 07:30 med afhentning i Mo i Rana kl 09.00 og ankomst i Hemavan ca. 10:30.
Ulige uger: Start i Sandnessjøen kl 07:15 med afhentning i Mo i Rana kl 09.00 og ankomst i Hemavan ca. 10:30.