FeaturesKläppenSälenStötenTrysil

Gode flymuligheder fra Danmark til skiferie i Sverige og Norge

For danske skiløbere vil Sälen i Sverige og Trysil i Norge være endnu mere tilgængelige i vinter med de nye danske ruter til Scandinavian Mountains lufthavn. Man ankommer direkte fra Danmark med fly og stort set på pisten, da lufthavnen ligger meget tæt på destinationerne i Sälen og Trysil.

SAS flyver fra København til Scandinavian Mountains lufthavn torsdage og søndage, og man kan komme direkte fra Aalborg om søndagen – også med SAS. Nyt fra december 2021 er, at BRA flyver direkte til Scandinavian Mountains Airport fra Aarhus lufthavn. Der bliver afgange torsdag og søndag hver uge, så skigæster kan vælge mellem en hel uges skiferie eller en kort skiuge. Også Sønderborg tilgodeses. Alsie Express flyver fra Sønderborg til Scandinavian Mountains Airport både torsdag og søndag uge 2-8 i 2022.

Scandinavian Mountains Aiport ligger mellem de to skisteder Sälen og Trysil, og ved hver afgang og ankomst er der shuttlebus. Fra lufthavnen tager turen med shuttlebus til f. eks Hundfjället/Tandådalen henholdsvis blot 10 minutter, til Högfjället 20 minutter og Sälfjällstorget/Lindvallen 25 minutter. Men også områder som Stöten og Kläppen samt Branäs er tæt på lufthavnen.