130 cm sne i Vallåsen
Danskernes nærmeste skiområde, Vallåsen, må indtil videre undvære danskerne. Skiområdet på Hallandsåsen har ellers bedste sneforhold i rigtig mange år. 130 cm lyder snedybden på, så der er sne nok til at holde åbent i lang tid også selvom, der nu kommer plusgrader.
“Det er længe siden, vi havde så meget sne i anlægget. Det føles som om, at vi har fået de seneste års udeblevne vinter i år. Vi får mange spørgsmål om vi kommer til at holde åben nu, når der kommer plusgrader, og med den mængde sne vi har nu, så er det intet problem”, udtaler pladschef hos Vallåsen Jesper Malmquist.
I uge 8 er der vinterferie i det sydlige Sverige, hvilket er perfekt timing i forhold til de forhold som anlægget tilbyder lige nu, og sæsonen ser ud til at blive lang.
“Vi kommer uden problemer til at holde åbent til og med uge 10 som planlagt. Om vinteren fortsætter så kan vi holde åbent over Påsken. Men det kommer også til at afhænge af interessen fra vores kunder. Sneen kan godt klare det”.
Der er indført max antal gæster hos Vallåsen per dag for at begrænse risiko for smitte med coronavirus. Derfor skal både liftkort og udstyr bookes online inden besøget.