Skistar

SkiStar implementerer en lang række tiltag i forbindelse med COVID-19

Nordens største udbyder af skiområder, SkiStar, vil have alle deres nordiske destinationer, Hemsedal, Trysil, Sälen, Åre og Vemdalen, åbne fra uge 51. Men der bliver tale om en anderledes sæson, hvor smittefaren for coronavirus vil få stor indflydelse.

Derfor er der taget nedenstående tiltag hos SkiStars destinationer:

– Tilpassede køsystemer: Der vil gælde særlige procedurer for optimering af køer, så kontakten mellem passagerer reduceres og afstanden øges. Dette for at gøre det sikkert for våre gæster, der opfordres bl.a. til at opretholde en skistavs længde i liftkøen.

– Mere plads i varmestuer: Varmestuer vil rumme færre gæster, og der vil være værter til rådighed til at guide gæsterne. Der vil også blive tilbudt mere plads i form af telte, og SkiStars samarbejdspartner Löfbergs vil tilbyde udlejning af picnicrygsække i Sälen og Åre.

– Aktiviteter flyttes udendørs: For eksempel vil alle skiskoleaktiviteter finde sted udendørs.

– Hjemmelevering: For yderligere at reducere den fysiske kontakt vil SkiStar i Sälen – Nordeuropas største skiområde, hvor SkiStar har 14.500 sengepladser – tilbyde hjemmelevering af lejet skiudstyr til boligen. I Åre og Sälen har SkiStar et samarbejde med Coop, hvor SkiStars gæster som et særtilbud kan bestille mad online. Madkasserne afhentes nemt og sikkert ved butikken og bringes til boligen ved ankomst.

– Kontaktløs håndtering af SkiPass, digital indtjekning i bolig og vigtige funktioner i SkiStar-appen: SkiPass kan nemt indlæses med mobiltelefonen, og 80 % af SkiStars boliger tilbyder fra denne sæson digital ind- og udtjekning. I SkiStar-appen kan du også se, hvornår der f.eks. er færrest mennesker ved liften, booke bord til restauranterne og få information om, hvornår der er færrest mennesker i supermarkedet. Derudover tilbydes der et digitalt køsystem til skiudlejning.

– Fleksibel afbestillingspolitik: Gæsterne tilbydes fleksible afbestillingsregler for at øge sikkerheden gennem SkiStars afbestillings- og ombookingsforsikring. SkiPass, skiskole og skileje kan altid afbestilles og ombookes indtil dagen før ankomst/første gyldighedsdag.

– Særlige procedurer for medarbejdere: Der indføres særlige procedurer. Det gælder alt fra medarbejderboliger, herunder karantæneboliger i tilfælde af sygdom, til særlig uddannelse af personalet til, hvordan medarbejdere, der arbejder sammen, skal interagere.

– Bliv hjemme, hvis du er syg: Gæster rådes til ikke at besøge fjeldene, hvis de har forkølelsessymptomer, og hvis de bliver syge på stedet, skal de have en plan for, hvordan de kommer sikkert hjem.

Alle SkiStars forholdsregler kan findes på skistar.com/corona