Hemmeligheden bag tidlig åbning i Idre Fjäll er sne fra sidste år
Idre Fjäll er det første anlæg i Sverige, der åbner for skiløb. Hemmeligheden bag den tidlige premiere er sne gemt fra sidste år. Masser af gemt sne. Denne sæson har destinationen opmagasineret 195.000 kubikmeter sne. Med den gemte sne kan der garanteres skiløb allerede i oktober.
Allerede den 11. oktober er 2,5 kilometer langrendsspor klar
Destinationen oplever netop en voksende interesse fra træningsgrupper, der ønsker at komme på langrend i løbet af efteråret. Idre Fjäll tilbyder nogle af Sveriges bedste langrendsspor med i alt 82 kilometer langrendsspor, hvor sporene spænder fra 1 til 15 kilometer. Sporene giver god mulighed for at se fjeldet og nyde naturen, og for dem, som gerne vil have rendyrket kredsløbstræning, er der motions- og træningsspor, som er beregnet til det, og 30 kilometer oplyste spor, så aftenerne også kan tages i brug.