FeaturesNyhederUlrichehamn

Skotteksgården er stedet at bo, når du skal på ski i Ulricehamn

Ulricehamn SkiCenter er en optimal løsning for danskere, der ønsker blot et par dage på ski. Skicenteret er faktisk imponerende i betragtning af den sydlige beliggenhed. På mindre end fire timer kan du komme fra København til Ulricehamn, og få brædder på fødderne.

Den helt store force hos Ulricehamn Skicenter er, at her findes alt, der skal bruges for at børn kan få den perfekte start som skiløber. Her er både karrusellen, hvor de små kan lære at køre i lift, rullebånd og to tallerkenlifter i børneområdet. Men naturligvis er der flere gode røde pister samt en super snowpark til de lidt mere rutinerede.

Ønsker I et par dage i Ulricehamn Skicenter er det perfekte sted at overnatte camping- og hytteområdet Skotteksgården. Dette findes i udkanten af Ulricehamn by mindre end 10 minutters kørsel fra skiområdet. Skotteksgården ligger super smukt direkte ned til søen Åsunden. Når frosten har sat ind, er det virkelig en oplevelse at bevæge sig rundt i området omkring Skotteksgården og søen, der i øvrigt også kan betragtes fra skiområdet.

Hos Skotteksgården findes hytter og lejligheder af forskellige størrelser, så I kan finde lige præcis det som passer til jeres behov. Stedets Sjöbungalow er beregnet til 4 personer, lejlighederne i servicehuset til 3 personer, men der findes også en række større muligheder.

Søger I et par dage på ski tæt på Danmark med perfekte forhold for børnene, så skal I tage til Ulricehamn Skicenter og bo på Skotteksgården, der i øvrigt også er en fantastisk sommerdestination.

I bliver taget godt imod i den fantastisk hyggelige reception ved indgangen, og boligerne er super hyggelige, men dog forholdsvis primitive. Man skal ikke tage til Skotteksgården, hvis man ønsker luksus.

Bestil jeres overnatning via AnkerStjerne Rejser her.