Valfjället

Påsken var fantastisk på Valfjället

De fleste danskere forbinder hygge med Danmark og danskere. Men du kan faktisk også finde hygge i Sverige.
På Valfjället i Värmland er stemningen altid super hyggelig, og når vejret arter sig, er Valfjället en lille perle. Og det gjorde det i Påsken. Altså artede sig. Vejret. Påsken 2018 blev helt perfekt i det lille skiområde. Høj sol og meget lidt vind og masser af aktiviteter kunne de besøgende nyde i Valfjället.

Valfjället finder du i Vämland i den vestlige del af Mellemsverige. Kun 550 km fra København i noget, der kan betegnes som udkantsverige. Her er tempoet stille og roligt, og her er der tid til at hygge sig.

Men inden man drager afsted til Valfjället skal man gøre sig bevidst om at der er er tale om det lille skiområde. Området består af blot fem lifter og elleve pister. Det hele er koncentreret om Valfjällskrogen og skicenteret samt ski in/ski out området Drømbyen. To træklifter fodrer området med skiløbere. Den ene går helt til top i området, men den anden stopper halvvejs. Øverst i området kan vælges to pister ned. Den ene, den blå Edalia, er en super hyggelig og meget smuk skovpiste, hvor blandt andet børnene kan bolte sig. Pisten ender midt på Matts Olsson backen, så man fortsat kan nå ægte pistekørsel med en god hældning.

På den modsatte side af lifterne, i forhold til Matts Olsson backen er super fin rød/blå piste. Her findes også en crossbane af virkelig høj kvalitet. Længere ude kommer endnu knaplift og bag denne et par grønne begynderpister samt områdets funpark. Helt nede i området er opbygget et rigtigt godt begynder- og børneområde. På Valfjället er faktisk alt du skal bruge inden for et meget lille område.

Annonce:

På Valfjället findes faktisk også en super veludbygget funpark med rails og også en super cool airbag.

Matts Olsen, World Cup vinder fra 2017 i parrellesslalom, er den lokale helt og har blandt andet fået opkaldt Valfjällets bedste piste efter sig.

Børnefamilier har de bedst tænkelige vilkår i Valfjället. Her findes faktisk begynderpister af flere sværhedsgrænser, så børnene stille og roligt kan udvikle sig i eget tempo. Desuden findes også en skikarussel, hvor de små kan lære at køre med knaplift.

Der er ikke noget bedre end at lave og indtage sin mad ved grillpladserne i skiområdet.

Man er i super smukke omgivelser, når man besøger Valfjället.

For enden af skiområdet findes Drömbyen, hvor man bor ski in/sko out i små hytter, der ikke ser ud af meget udefra, men som er virkelig velfungerende og moderne inden i.

Valfjället er i øvrigt kun omkring 10 km fra den norske grænse, og har rigtig mange norske gæster. Desuden findes grænsehandelsområdet Charlottenberg få kilometer væk.

Læs fakta om Valfjället her.