World Snow Day for danskere den 21. januar på Vallåsen
For andet år i træk afvikles den danske afdeling af det verdensomspændende FIS World Snow Day på Vallåsen på Hallandsåsen, kun 1,5 times kørsel fra København.
Dagen for afviklingen er søndag den 21. januar 2018, hvor Danmarks Skiforbund, Skiklubben Hareskov og Vallåsen/Branäs Gruppen er gået sammen om at arrangere for danskere.
FIS World Snow Day er en årlig tilbagevende begivenhed, der oprettet af det internationale skiforbund (FIS), for gøre en ekstra indsats for, at endnu flere børn og unge i alderen 4-14 år får en fantastisk dag på ski og bliver fascineret af skisporten. I 2018 arrangeres der mere end 500 events i 39 lande.
Sidste år deltog mere end 200 danske børn i undervisningen og der forventes endnu flere deltagere i år.
På dagen er skileje, undervisning, liftkort, konkurrencer, mad og drikke gratis for alle børn og unge fra 4 til 15 år.. Voksne (16+) kan også deltage på dagen med mulighed for tilkøb af liftkort og skileje. Det vil også være muligt for alle deltagere at tilkøbe transport med bus.
Tilmelding via dette link.