Skiferie

Guide: Sådan finder du den rigtige skirejseforsikring til Sverige

Når du forlader Danmarks grænser, skal du altid huske at være ordentligt forsikret. Det gælder også selvom du blot skal på en weekendtur til Sverige for at stå på ski. I denne guide kan du læse om hvordan du er dækket af den offentlige sygesikring i Sverige, samt hvilke fordele en privat rejseforsikring kan tilbyde.

Sådan er du dækket af det blå sygesikringskort i Sverige
Når du besøger et andet EU land, skal du huske det blå sygesikringskort for at være dækket af den offentlige sygesikring. På grund af en særlig nordisk aftale kan du dog nøjes med at medbringe dit gule sygesikring i Sverige. Det giver dig ret til samme behandling som det blå sygesikringskort.
Du har ret til at modtage behandling i Sverige, på lige vilkår med de svenske borgere. Det betyder at du selv skal have penge op af lommen, hvis du skal til lægen eller på hospitalet. I Sverige er der nemlig egenbetaling for sundhedsydelser.

En tur hos lægen koster mellem 100 og 350 svenske kroner per konsultation i normal åbningstid. Et besøg på skadestuen koster mellem 220 og 400 sek.. Hos tandlægen betaler du det fulde beløb op til 3000 sek., 50 procent af omkostningerne op til 15.000 SEK, og 15 procent af omkostninger fra 15.000 sek. og opefter. Indlæggelse på hospital koster 100 sek. per dag og ambulant behandling koster det samme som en tur hos lægen. Ambulancetransport og flyvninger er dog gratis i de fleste landsdele.

Sådan dækker en privat rejseforsikring i Sverige
Først og fremmest, så er der ingen egenbetaling på lægebehandlinger eller hospitalsbesøg med en privat rejseforsikring. Der dækker rejseforsikringsselskabet alle omkostningerne, inklusiv receptpligtig medicin i forbindelse med behandlingen. Udover det, så er hjemtransport også altid dækket gennem en privat rejseforsikring.
Men det er ikke det eneste en privat rejseforsikring dækker. Modsat det blå sygesikringskort, så inkluderer en privat rejseforsikring nemlig mange andre dækninger. Nogle er inkluderet som standard, mens andre skal købes som tillæg. Vi gennemgår i nedenstående nogle af de vigtigste dækninger, som du bør være forsikret for inden du tager på skiferie i Sverige.
Det er vigtigt at pointere, at langt de fleste rejseforsikringsselskaber kræver, at man tegner et særligt skirejsetillæg til sin rejseforsikring, for at være dækket på skiferien.

Privatansvar
Det er ikke kun din egen person, der kan komme til skade, når du spænder skiene på og suser ned og pisten. Du kan også ende med at forvolde skade på andre personer og deres ejendele.
Det kan blive en meget bekostelig affære, hvis du ender i en ulykke som forårsager at en anden person får varige mén. Du risikerer at blive kendt erstatningsansvarlig for ulykken, og kan blive opkrævet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, méngrad og så videre.
Uden en forsikring der dækker privatansvar, så er der ingen andre end dig selv til at betale den regning. En rejseforsikring kan desuden yde juridisk bistand til dig, hvis du bliver hevet i retten i udlandet.

Ferieboligsikring
Hele familien er kørt til Sverige for at holde en uges skiferie, men da I ankommer til jeres feriebolig, finder I ud af at den er ubeboelig. En privat rejseforsikring dækker hvis jeres feriebolig er ubeboelig som følge af tyveri, vandskade, brand, eksplosion, eller naturkatastrofe.
I får hjælp til at finde en ny feriebolig og alle ekstra omkostninger i forbindelse med skaden bliver dækket af rejseforsikringsselskabet.

Hvis du vil vide mere om rejseforsikringer, så kan du besøge rejseforsikringsguiden.dk. Der finder du en udførlig guide om rejseforsikringer til Sverige, og du kan sammenligne priser på danske rejseforsikringer. Det er en god hjælp til at finde den helt rigtige skirejseforsikring til Sverige.