Italiensk virksomhed skal levere skiunderlaget til Amager Bakke
Så er der truffet afgørelse om hvilket underlag, der skal installeres på pisterne på Amager Bakke, der som bekendt er de københavnske skiløberes kommende hjemmebane.
Vinderen af EU-udbuddet blev det italienske firma Neveplast. Underlaget fra den italienske virksomhed er udvalgt ud fra kriterier om at kunne levere lav friktion, et godt kantgreb og et underlag der er velegnet til teknisk træning.
Underlaget kræver ikke vanding, men er påført med et tyndt lag silikone. I øvrigt bliver underlaget grønt! Dette for at give et naturligt look, som spiller sammen med omgivelserne.
Amager Skibakke åbner i 2018.