Ski Sunne er et hyggeligt og effektivt skiområde
Ski Sunne i Värmland, 550 km fra København, er et lille intimt skiområde, hvor du inden for en meget lille radius finder alt, hvad du skal bruge til en vellykket skidag.
Ski Sunne er en hyggelig og faktisk ekstremt effektiv skidestination. Inden for få meter findes skiudlejning, varmestue, vandrehjem, salg af liftkort plus børneområde, grillplads med hyggeligt telt, og alt andet der skal bruges til en dejlig skidag. Der er desuden meget kort til områdets hovedlift samt til den lille funpark og en pukkelbane.
Ski Sunne består af 9 pister og 7 lifter. To af lifterne er parallelle stolelifter og to parallelle træklifter. Alle fire i bunden af området. Desuden findes en enkel træklift oppe i systemet. Pister findes i sværhedsgrader der passer til alle behov. De røde Patron og Kavaljeen samt den sorte Sintram midt i området har en god hældning, der kan give udfordringer til de fleste. På Ekeby pisten, der ender ved områdets restaurant, findes en mindre funpark og pukkelbane og fra toppen af pisten kan du nyde en virkelig smuk udsigt. Den blå Ullas Väg er en perfekt lang lift til børn og nybegyndere, hvor stoleliften kan sørge for en effektiv skidag.
Børnevenligheden er høj
Som på de fleste andre svenske skidestinationer er Ski Sunne også super velegnet til børnefamilier. Børnepisterne hedder Smirre og Lill-Smirre, og forsynes af et par træklifter. Området er småt, men indeholder hvad der skal bruges for at de små kan boltre sig. Og så er det let at gå de få metre, der er til grillområdet, hvor der også er mulighed for at grille frokosten i et velfungerende opsat telt eller naturligvis i solen, hvis dette er muligt. Mere har man ikke brug for. Hver lørdag får Ski Sunne desuden besøg af Vildingarna Hur, Ur og Skur, der laver arrangementer og lege med børnene og deler slik ud. Super populært hos de små børn.
Gode overnatningsmuligheder
Der er gode mulighed for at at bo ski in/ski out på Ski Sunne. Der findes et godt område med husvogne, men også en række hytter og et vandrehjem, der er placeret stort set midt i det hele. Er du villig til at køre ti minutter i bil om morgenen, er Sunne Camping, hvor der findes en række moderne hytter med alt, der er behov for. Andre alternativer for overnatning er Ulvsby Herrgård, Broby Gästgivaregård, Wärdshuset Nils Holgerson og Prostgården. Alle steder der byder på gode oplevelsesmuligheder og i øvrigt god mulighed for at spise godt.
Opkaldt efter lokal forfatter
Det er i øvrigt i Sunne at den verdensberømte forfatter Selma Lagerlöf blev født. Derfor er en række af pisterne i Ski Sunne opkaldt efter figurer fra Selma Lagerlöfs romaner. Lagerlöf levede fra 1858 til 1940, og er kendte for romaner som Gösta Berlings Saga, Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige, En Herregårdssaga og Jerusalem. I 1909 fik hun Nobelprisen i litteratur. Men blev også kendt for et politisk engagement i blandt andet kvinderne valgret.
Perfekt til et par dage
Ski Sunne er en super god mulighed til et par dages skiløb. På en hel uge kan det blive ensformigt. Området er let at nå i bil, og er det sydligste af de større områder i Värmland, hvilket giver en tidsbesparelse. En god mulighed er at tage et par dage i Ski Sunne på vejen mod større områder i Dalarna.
Læs mere om Ski Sunne her.